eFAST
Extended Focused Assessment with Sonography for Trauma
Oversigt - klik på punkterne for genvej
Introduktion
eFAST er en simpel, hurtig og sikker metode til diagnostik af pneumothorax, fri væske i pleurahulerne, perikardiesækken og peritoneum.
Pladsen der er til rådighed ved skanning af kritisk syge patienter er ofte trang, hvorfor det kan være en god idé at tillære sig færdigheder til at scanne med begge hænder. På den måde er man uafhængig af, hvilken side af patienten man er placeret på. Der kan med fordel anvendes en lavfrekvent abdominal transducer (f.eks. 2,5-3,5 mHz) til vurdering af både lunger, hjerte og abdomen så man kan gennemføre hele eFAST undersøgelsen uden skift af transducer. Til eFAST anvendes som udgangspunkt kun B-mode (2D mode). Ved eFAST antages fri væske at være foreneligt med blod. Fri væske som ved en frisk blødning er oftest hypoekkoisk. Hvis blodet begynder at koagulere vil det dog kunne fremtræde mere gråt (hyperekkoisk). ABCD principperne (Airway, Breathing, Circulation og Disability) følges ved eFAST. Vigtigst er systematikken, så intet overses. En eFAST bør kunne gennemføres på max. 90-120 sek. En mulig fremgangsmåden er illustreret her.
Instruktionsvideo
TRAnsducerpositioner og patologiske fund
1) Højre hemithorax anteriort: pneumothorax
Hos traume patienter vil man kunne anvende manglende lung sliding som et sikkert diagnostisk tegn på pneumothorax.
Problemstilling: Andre årsager til manglende lung sliding så som fejlplaceret endotrachealtube, svær hypoventilation / apnø og pleurale adhærencer vil derfor potentielt kunne fejltolkes som værende foreneligt med pneumothorax. Bilateral pneumothorax kan være vanskelig at diagnosticere, i tvivlstilfælde kan det ofte være en hjælp at skanne et større område af thorax' for- og sideflade. Subkutant emfysem kan vanskeliggøre indblikket.
2) Venstre hemithorax anteriort: Pneumothorax
Problemstilling: Samme som position 1.
3) Subxiphoid position: Perikardieansamling
Perikardieansamling erkendes som en hypoekkoisk bræmme omkring hjertet. Da der ofte er fysiologisk perikardievæske, defineres > 5 mm ansamling som patologisk. Hvorvidt en perikardieansamling er hæmodynamisk betydende eller ej kan dog ikke afgøres ud fra størrelsen, men kun af patientens kliniske tilstand.
Problemstilling: Specielt hos adipøse vil det ikke altid være muligt at opnå sufficient indblik subxiphoidt, her vil man med fordel kunne supplere med anvendelsen af andre projektioner (apikalt / parasternalt). Mindre ophobning af fysiologisk perikardievæske ses ofte ved apex af hjertet og kan forveksles med patologisk perikardievæske. En anden vigtig årsag til potentiel fejlkilde er perikardielt fedtvæv der også kan fremtræde som en hypoekkoisk bræmme omkring hjertet.
4) a) Højre hemithorax lateralt: Ansamling i pleurahulen
Væske i pleura kan let erkendes som et hypoekkoisk område, beliggende kranielt for diaphragma i mellem de to pleurablade.
Problemstilling: Da thoraxvæggens helt posteriore flader ikke medskannes, kan små mængder væske i pleura overses.
4) b) Højre øvre kvadrant i midtaxillærlinien: Peritoneal ansamling i fossa hepatorenale (Morison's pouch)
Fri væske i abdomen vil lejre sig deklivt, bedst visualiseret i de abdominale fossae ved lever/ højre nyre, milt/ venstre nyre og i bækkenet.
Problemstilling: Andre årsager til fri væske vil derfor potentielt kunne blive fejltolket, f.eks. fri fysiologisk peritoneal væske, som primært kan ses hos fertile kvinder. Samme gælder væske fra en bristet ovarie- eller nyrecyste samt ascites ved f.eks. peritonealdialyse.
Koaguleret blod kan som anført fremstå med forskellig ekkogenecitet og dermed være svært at adskille fra organerne. Vurdering af afstanden mellem organerne kan derfor være hjælpsomt, men også udfordrende hos patienter med rigeligt intraabdominalt fedt. Ikke alle abdominale skader viser sig ved fri væske. Tarmskade og solid organbeskadigelse uden væsentlig blødning ses ikke med eFAST.
5 a) Venstre hemithorax lateralt: Ansamling i pleurahulen
Samme som position 4a.
5 b) Venstre øvre kvadrant i midtaxillærlinien: Peritoneal ansamling i fossa splenorenale
Mindre fri væske kan være lokaliseret subphrenisk, det er derfor vigtigt at visualisere så meget perisplenisk område som muligt, inklusiv området imellem milt og diafragma. Pga. ligamentum splenorenale, kan væske i fossa splenorenale fremstå meget lokaliseret, uden fri passage til den øvrige peritoneum.
Problemstilling: Samme som position 4b.
6) Pelvis position over symfysen: Ansamling i fossa Douglasi (kvinder)/fossa rectovesikale (mand)
Fri væske i det lille bækken fremstår hypoekkoisk og er hos kvinder placeret i i fossa Douglasi og hos manden i fossa rectovesikale.
Problemstilling: Samme som ved position 4b og 5b.